Generelle Tips
Her er et par små hints, du måske bør huske, når du skal planlægge madlavningen til en fjeldtur.
Vær flere sammen om madlavningen (i det mindste om aftensmaden) - det er sjovere at prøve noget nyt (og slippe for at skulle stå for maden hver dag), og så er det også lettere at tørre mad til flere personer.
På regnvejrsdage, hvor det hele er lidt surt og man bare har lyst til at komme i soveposen så hurtigt som muligt, skal man nok ikke lige kaste sig ud i den store gourmet middag.
En tre-retters menu på fjeldet er faktisk ikke noget problem - heller ikke vægtmæssigt (se opskrifterne for ekspempler på tre-retters menuer til ca 250-300g per person).
Start med en suppe, der er hurtig at lave (så kan den næste ret stå og koge, mens man spiser suppen). Lav bare en stor portion suppe - alle er alligevel godt sultne :-) Suppen afhjælper desuden noget af det væske- og salttab man har fat i dagens løb.
Som afslutning er det godt med en varm frugtsuppe på en kold dag evt. inden man hopper i posen. Chokolademousse er også altid et sikkert hit som dessert (og er utrolig let at lave)
Kvantitet / Kvalitet
Rehydrering: Når du skal rehydrer nogle af de tørrede kød/grøntsager, så læg dem i vand til morgen/frokost. Husk at lægge dem i flere poser eller end vandflaske eller lignende for at undgå at få vand ud i rygsækken.
Færdigretter kan meget let "piftes op" med lidt tørrede ingredienser (gulerødder, peberfrugter og lignende), så hav altid lidt ekstra med.
Økonomi & vægt